Værd at vide før dagens kamp mod AaB

Kategorier


Uffe Bech, Andreas Maxsø, Emiliano Marcondes og målmand David Jensen tilslutter sig alle mandag morgen Danmarks U/21 landsholds EM-lejr. (Foto: Rie Neuchs)

Værd at vide før dagens kamp mod AaB

FC Nordsjælland spiller i dag kl. 16.00 på Nordjyske Arena mod AaB. Her er lidt statistiske vinkler på den kamp

VIDSTE DU AT… …FCN og AaB har mødtes 38 gange tidligere i Superligaen. FCN har vundet 12 gange, mens 12 kampe er endt uafgjort, og AaB har 17 sejre. FCN har dog klaret sig bedst i Aalborg med 9 sejre i de 23 udekampe, mens 6 er endt uafgjort og AaB har vundet 8. …også i denne sæson har FCN taget en sejr med sig hjem fra Aalborg. Det var i 4. spillerunde, hvor FCN vandt 2-1 på Nordjyske Arena med Joshua John og Kristian Lindberg som målscorere. FCN befinder sig godt på Nordjyske Arena, hvor FCN ikke har tabt en kamp siden oktober 2010. …alle kampe spilles samtidigt i sidste spillerunde, og du kan følge FC Nordsjællands kamp direkte på TV3 Sport 2.  …kampen er en direkte duel om femtepladsen i Alka Superligaen, AaB kan forsvare femtepladsen med en sejr eller uafgjort, mens FC Nordsjælland skal vinde for at rykke frem som nr. fem. …Emiliano Marcondes, netop kåret som månedens spiller i maj, har scoret i fire Superligakampe i træk og kan tangere klubrekorden, hvis han også scorer i Aalborg. Tommy Olsen har rekorden med scoring i fem kampe i træk for FC Nordsjælland tilbage i efteråret 2003. …dagens dommer er den 42-årige Lars Christoffersen, én af Superligaens mest rutinerede med i alt 149 kampe gennem de seneste 10 sæsoner. Lars Christoffersen debuterede i Superligaen i sæsonen 2005/06, og han har i denne sæson dømt to af FC Nordsjællands kampe. …FC Nordsjællands spillere går direkte på ferie efter dagens kamp i Aalborg, så de lige kan nå to ugers ferie, før de samles igen mandag 22. juni for at forberede sig til næste sæson. Fire af spillerne skal dog fortsætte et stykke tid endnu, nemlig målmand David Jensen og angriber Uffe Bech, der begge er med i Danmarks U/21 landsholdstrup til EM-slutrunden i Tjekkiet, samt Andreas Maxsø og Emiliano Marcondes, der begge er blevet tilkaldt som hjælp for U/21 truppen frem mod testkampen torsdag 11. juni mod Sverige på Lyngby stadion.