Emiliano Marcondes blev forårets spiller i FCN

Kategorier


Emiliano Marcondes har haft meget at juble over i de seneste måneder. (Foto: Rie Neuchs)

Emiliano Marcondes  blev forårets spiller i FCN

Marcondes blev en klar vinder af afstemningen på FC Nordsjællands hjemme- og facebookside 

Det vælter ind med hæder til den kun 20-årige Emiliano Marcondes i øjeblikket. Han bliver således også en klar vinder af afstemningen om titlen som forårets spiller her på FC Nordsjællands hjemmeside og facebooksiden, hvor alle i de seneste 14 dage har haft lejlighed at stemme. Rigtig mange har deltaget i afstemningen, og 33% af alle stemmerne er sat på Emiliano Marcondes, altså ca. hver tredje stemme. På de næste pladser følger David Moberg Karlsson og Uffe Bech med henholdsvis 15 og 14% af stemmerne. For Emiliano Marcondes er det endnu et skulderklap efter at han i forbindelse med sæsonens sidste kamp også blev kåret til maj måneds Superligaspiller af TV-selskaberne. Emiliano Marcondes imponerede også som målscorer i fire kampe i træk mod sæsonens slutning, og han har netop været tilkaldt som reserve i U/21 EM-lejren, hvor han fik spilletid i aftes i Danmarks testkamp mod Sverige. Blandt alle de, der har deltaget i afstemningen, trækker vi lod om en signeret spillertrøje. Vinderen kontaktes direkte og navnet kommer senere på FC Nordsjællands facebookside.