Værd at vide før kampen i Brøndby

Kategorier


Joshua John scorede sidst, FCN spillede mod Brøndby. (Foto: Boesenfoto.dk)

Værd at vide før kampen i Brøndby

FC Nordsjælland spiller i dag kl. 20.00 på Brøndby Stadion. Her er lidt statistiske vinkler på den kamp

VIDSTE DU AT… …samlet set har Brøndby et klart overtag i de 38 indbyrdes opgør, det er blevet til i Superligaen siden 2002. Brøndby har 22 sejre, 10 kampe er endt uafgjort, mens FCN kun har vundet 6 gange, men det er dog FCN, der har vundet den seneste kamp mellem de to hold. …Joshua John og Kasper Lorentzen var målscorere, med Patrick Mtiliga og Uffe Bech som oplæggere, da FCN slog Brøndby 2-0 i de to klubbers seneste møde i Farum Park den 30. november. For Kasper Lorentzen blev målet mod hans tidligere klub også det sidste i den lange karriere. …Mario Ticinovic kan spille kamp nr. 100 for FC Nordsjælland på Brøndby stadion i aften. Han spillede sin første Superligakamp med tigeren på brystet den 3. marts 2012 i 1-1 kampen ude mod AGF. …Brøndby til dagens kamp må undvære Christian Nørgaard, der har karantæne. …kampens dommer er 32-årige Jørgen Daugbjerg Burchardt, der er i gang med sin første sæson som dommer i Alka Superligaen. Det er hans 10. kamp, og han har tre gange tidligere dømt en kamp med FCN som den ene part.