Værd at vide før dagens kamp

Kategorier


Joshua John scorede sejrsmålet til 3-2, sidst Esbjerg gæstede Farum Park. (Foto: Boesenfoto.dk)

Værd at vide før dagens kamp

FC Nordsjælland spiller i dag kl. 18.00 mod Esbjerg i Farum Park. Her er lidt statistiske vinkler på den kamp

VIDSTE DU AT… …FCN og Esbjerg har mødt hinanden 35 gange tidligere i Alka Superligaen, og af disse har FCN vundet 13, mens 7 er endt uafgjort, og Esbjerg har sejret 15 gange. I Farum Park har FCN sejret i 9 af de 19 kampe, 3 er endt uafgjort, og 7 gange har Esbjerg vundet. …de første to kampe mod Esbjerg i denne sæson har givet FCN fire point. Da Esbjerg sidst gæstede Farum Park i 3. spillerunde vandt FCN 3-2 i en særdeles underholdende kamp med Uffe Bech som dobbelt målscorer, mens Joshua John scorede sejrsmålet. Sæsonens andet møde i Esbjerg i december endte målløst. …David Jensen spillede sin kamp nr. 50 i Randers, og han bliver hyldet for det jubilæum umiddelbart før dagens kamp i Farum Park. David Jensen har vogtet målet i alle 27 Superligakampe i denne sæson og holdt clean sheet i de otte. …FCN med en sejr kan rykke op på 5. pladsen. Og hvis det lykkes FC Nordsjælland at slutte sæsonen mellem de seks bedste i Superligaen, vil det være femte sæson i træk, at FCN slutter i bedste halvdel. Med Superligaens yngste trup vil det være en fin bedrift. …kampens dommer er 39-årige Michael Johansen, der er én af de mest rutinerede i Superligaen. Han har dømt 118 Superligakampe gennem de seneste otte sæsoner. Han har dog kun dømt FCN én gang i denne sæson. Det var i 16. spillerundes sejr på 2-0 over Brøndby i Farum Park.