Ólafur: Esbjerg skal stresses

Kategorier


Cheftræner Ólafur Kristjánsson giver interview efter kamp – foto: Rie Neuchs – www.rieneuchs.dk

Ólafur: Esbjerg skal stresses

Når FC Nordsjælland mandag spiller i mod Esbjerg fB bliver det en kamp, som skal være med til at sikre at tigerne stadig kan spille med om en placering i bedste halvdel inden afslutningen på Alka Superligaen.

Cheftræner Ólafur Kristjánsson er da heller ikke i tvivl om hvad målet med mandagens kamp er:

– Vi skal vinde kampen, og have gang i vores spil. Vi skal sørge for at slutte sæsonen af på så god en måde som overhovedet muligt, og det gør vi bedst ved at slå Esbjerg på mandag. Vi skal spille hurtigt og angribe Esbjerg og få lagt det rette pres på dem, således at de bliver stresset hele kampen igen. Vi håber på, at se så mange tilskuere som muligt, så vi får skabt en god kulissen. Vi skal i hvert fald gøre alt hvad vi kan for at drengene er helt klar til kampen.

FC Nordsjælland har med Alka Superligaens yngste trup flere gange givet helt unge spillere debut, og cheftræneren ved godt at det betyder udsving i præstationerne når man stiller med så ungt et mandskab i mange kampe.

– Det er helt normalt, at holdet vil ramme ups and downs set over en hel sæson. Vi er en klub, hvor det ligger i klubbens DNA at bruge de unge spillere og give dem chancen. Og ellers er der ingen grund til at have dem i truppen, hvis ikke vi tror på dem. De får værdifulde minutter for hver gang de er på banen, og det betyder at de står bedre rustet til fremtiden. Potentialet i truppen er stort, og vi arbejder hver dag på træningsbanen for at få det bedste ud af spillerne. Det tager tid og kræver tålmodighed at bygge det rigtige op. Vi forsøger selvfølgelig at vinde alle kampe og hente resultater samtidigt med at bygge på til fremtiden, og vi tror på den bliver rigtig spændende, siger cheftræneren.

Hvis ikke du har købt billet til kampen kan du gøre det HER.