Mtiliga: Vi skal lære af vores fejl

Kategorier

Mtiliga: Vi skal lære af vores fejl

Anfører Patrick Mtiliga var naturligvis skuffet efter nederlaget i Brøndby torsdag aften, men der var også episoder, som han mener, at holdet kan lære meget af.

– Det er dyre lærepenge. Vi får en drømmestart, men vi kan omvendt også takke os selv for, at Brøndby får lov at vende kampen så hurtigt, og dermed får overtaget igen. Vi skal blive ved med at arbejde med faserne i spillet, så vi ved, hvornår vi skal holde fast i det vi har, og hvornår vi skal angribe. – Det er helt klart en kamp, vi kan tage ved lære af, og noget vi skal tage med ind i den kommende sæson. Det er vigtigt i den her periode, at vi ser det på den måde, selvom det ikke er sjovt at tabe kampe på den her måde.