Sahva giver handicappet OL-atlet livsglæden tilbage

Kategorier

Sahva giver handicappet OL-atlet livsglæden tilbage

Daniel Wagner Jørgensen kom i 2008 ud for en slem gymnastik-ulykke og fik som følge heraf amputeret sit ene ben. Med hjælp fra Sahva har Daniel Wagner Jørgensen dog fortsat sin tilværelse som idrætsudøver, hvilket betyder, at han nu dyrker atletik på højeste niveau inden for handicap-idrætten.

– Jeg er dybt taknemmelig over, at Sahva har hjulpet mig til at få en protese, der gør, at jeg nu kan dyrke atletik på højeste niveau, selvom jeg kom ud for en ulykke, der betød, at jeg skulle have mit be amputeret. Det giver mig enormt meget livsglæde, at jeg kan bevæge mig og dyrke idræt til daglig, som jeg var vant til inden ulykken, fortæller Daniel Wagner Jørgensen. – Jeg bruger også en masse tid på at fortælle om og inspirere andre i lignende situationer. Det er vigtigt at fokusere på mulighederne fremfor begrænsningerne i en sådan situation, og det har jeg altid gjort. Det gør jeg blandt andet på Sahvas løbeskole, som vi afholder her i Farum Park.