Ólafur: Flot præstation af de unge

Kategorier

Ólafur: Flot præstation af de unge

Det var denne sæsons yngste start 11’er, FCN stillede op med i Parken, og de unge gutter gjorde det flot. Selvom det blev til et nederlag på 2-0, var der mod og mandshjerte i den præstation holdet leverede.

– Jeg synes, at vi spiller en god første halvleg, hvor vi trods vores unge mandskab spiller klogt og modigt i lange perioder. Vi åbner os lidt på deres første mål, men omvendt må vi også tage hatten af for, at det er et flot mål. I anden halvleg forsøger vi at spille os kontrolleret ind i kampen, og jeg er meget stolt af det, de unge leverer i Parken. – Det viser, at truppen har et stort potentiale, for det er et meget ungt mandskab vi stiller med, og vi har stor ære af kampen, synes jeg. Derfor er det også en meget lærerig kamp for os, som vi helt sikkert kan bruge fremadrettet.