Ølstykke FC og FCN indleder samarbejde

Kategorier


Nu får Ølstykkes ungdom også mulighed for at være med til alt det sjove i Farum Park i forbindelse med Superligakampene.

Ølstykke FC og FCN indleder samarbejde

De to klubber har aftalt fælles retningslinjer for et produktivt samarbejde i hele 2015 med henblik på en mere omfattende samarbejdsaftale fra starten af 2016. Der er i aftalen skitseret bestemte punkter, som de to klubber vil hjælpe hinanden med i det kommende år. Samarbejdet vil blandt andet øge fokus på talentudviklingen i Ølstykke FC og efter gensidig aftale mellem FCN og Ølstykke vil de største talenter blive tilbudt at kunne deltage i FC Nordsjællands specifik-træning. Det bliver også muligt for Ølstykkes trænere at dygtiggøre sig gennem workshops og træneruddannelser ledet af FCN, og ungdommen i Ølstykke får FSN Ungdomskort, der giver fri adgang til kampene i Farum Park.