Mtiliga: Vi skal have startet en ny god stime

Kategorier


Anfører Patrick Mtiliga sprudler af spillelyst før lørdagskampen kl. 17 i Farum Park mod Silkeborg.

Mtiliga: Vi skal have startet en ny god stime

– Det bliver langtfra let mod Silkeborg, og vi skal være fokuseret på de rigtige øjeblikke for at vinde, siger FCN-anfører Patrick Mtiliga

FC Nordsjælland havde gang i en god stime med ti point i fire kampe, før den seneste hjemmekamp mod OB, hvor et fynsk mål i sidste øjeblik brød stimen. Siden har FCN været ramt af en del karantæner, og anfører Patrick Mtiliga har været udenfor med en skade. Men når Silkeborg i morgen lørdag kl.17.00 gæster Farum Park gør kaptajnen comeback, og han sprudlede af spillelyst ved træningen i dag: – Når man har været væk, glæder man sig altid ekstra til at komme tilbage og være med igen. Jeg har kunnet træne fuldt ud med i de seneste tre dage, så jeg er klar til den vigtige kamp, siger Patrick Mtiliga. Han forventer en svær opgave trods Silkeborgs placering: – Silkeborg kan spille uden pres, og det kan være en fordel for dem. Vi ved heldigvis godt, at der ikke findes nemme kampe i Superligaen, og jeg er sikker på, at vi alle sammen er opsatte på at yde, det der skal til, for det er en kamp, vi skal være gode nok til at vinde. – Vi vil tilbage, hvor det tæller, og kampen i morgen skal gerne være starten på en ny god stime, så vi kan hægte os på i toppen. Det gælder om at være fokuseret i de rigtige øjeblikke, og ikke gøre som sidst, vi var i Silkeborg. Dengang spillede vi en fin 1. halvleg og førte indtil to minutter før pausen, og så lod vi alligevel dem score to gange i 1. halvlegs slutning. – Den slags gør det svært for os selv. Det gode var så, at vi kom tilbage og fik scoret til 2-2, men i morgen må vi holde fokus hele vejen, så vi kan få de tre vigtige point og give hjemmepublikum en god oplevelse, siger Patrick Mtiliga. Har du endnu ikke fået købt billet til kampen, kan du gøre det HER