Karlsson og FCN er flyvende

Kategorier

 

Karlsson og FCN er flyvende

David Moberg Karlsson har scoret i hver af FC Nordsjællands seneste fire kampe, og FCN har i alt lavet 10 mål og høstet 10 point i de kampe

David Moberg Karlsson har haft en fantastisk måned, siden han 7. marts endelig fik hul på bylden med sin første scoring for FC Nordsjælland. Forløsningen kom for den lille svenske angriber, da han scorede et pragtmål til 3-0 i 79. minut af hjemmekampen mod SønderjyskE. Siden har Karlsson været flyvende, og målet blev starten på en stime, der forhåbentlig kan fortsætte i dag mod OB. David Moberg Karlsson har scoret i hver af FC Nordsjællands seneste fire kampe i Alka Superligaen, og den fodrappe angriber har desuden krydret det med tre mål for Sveriges U/21 landshold. Karlsson fik debut for U/21 landsholdet i Sverige mod Rusland, hvor han scorede to mål i 4-0 sejren over Rusland, og han fulgte op med endnu et mål tre dage senere mod Norge, inden han vendte retur til FCN og straks scorede til 1-0 Påskelørdag i sejren på 2-1 i Haderslev over SønderjyskE. FCN TV har taget en snak med den flyvende svensker: Hør, hvordan Karlsson selv ser på hans start på foråret HER FCN-offensiven har i det hele taget været sprudlende i den seneste måned, hvor det er blevet til 10 mål. Både Joshua John med to scoringer, Uffe Bech, Gudjón Baldvinsson og Oliver Thychosen har bidraget med mål i Superligaen, og da FCN i denne uge slog FCM 5-1 i Reserveholdsturneringen, viste både Oliver Thychosen, Kristian Lindberg og Marcus Ingvartsen skarphed foran kassen. De 10 mål har givet tre sejre og en uafgjort 2-2 kamp i Silkeborg. Altså 10 point til FC Nordsjælland og status som ubesejret siden februar. Dermed holder FCN liv i drømmen om medaljer og billet til europæisk fodbold. Det er meget tæt i kampen om bronzen, der er den sidste sikre billet til Europa. FCN har i øjeblikket 35 point, og der skal en stærk slutspurt til for at holde liv i medaljedrømmen. Der er 10 kampe tilbage, og de skal nok give mindst 17 point, hvis en bronzemedalje skal være en realistisk mulighed. Statistikken viser følgende pointtal for bronzevinderen de seneste fem år:
13/14 55 point FCM
12/13 52 point Randers
11/12 58 point FCM
10/11 51 point Brøndby
09/10 52 point Brøndby Søndagens hjemmekamp mod OB kl. 14 er således utrolig vigtig for FCN, og har du endnu ikke sikret billet til den fodboldoplevelse i Farum Park, kan du gøre det HER