FCN på besøg i Jonstrup
Tigeren Timba skabte glæde ved forårsstarten i samarbejdsklubben FC Jonstrup
FC Nordsjælland var med, da samarbejdsklubben FC Jonstrup tog hul på den nye græssæson for de helt små fodbolddrenge og -piger. Alle børnene glædede sig til at komme på græs, og endnu større blev jublen, da FC Nordsjællands tigermaskot Timba dukkede op til træningen og var med til at sparke sæsonen i gang. Børnene blev fotograferet sammen med Timba, og alle ungdomsspillerne i FC Jonstrup fik udleveret deres FSN-frikort til alle Superligakampe i Farum Park.