Ólafur: Rigtig god præstation

Kategorier

Ólafur: Rigtig god præstation

Cheftræneren var en tilfreds mand efter 4-0-sejren over SønderjyskE, da FCN TV fangede ham efter kampen.

– Det var en rigtig god præstation med tanke på, at vi ikke var kommet så godt fra start her i foråret. Så det viser mental styrke at rejse os mod et stærkt hold som SønderjyskE. – Det er specielt vigtigt, fordi det viser os, at det vi render og laver i hverdagen på træningsbanen er det rigtige. Nu skal vi bare huske den her følelse, når vi møder ind i morgen og nyde det i aften.