Karlsson kan få debut på Sveriges U/21 landshold

Kategorier


David Moberg Karlsson, 21 år i dag og netop udtaget til Sveriges U/21 landshold. (Foto: Boesensfoto.dk)

Karlsson kan få debut på Sveriges U/21 landshold

David Moberg Karlsson fylder 21 år i dag og fik med udtagelsen til det svenske U/21 landshold en super fødselsdagsgave

For den lynhurtige svenske angriber David Moberg Karlsson har starten på denne forårssæson været meget opmuntrende. Han har scoret i begge de seneste to kampe for FCN i Alka Superligaen, og i det hele taget leveret en så stærk indsats, at han nu også kan se frem til igen at bære den svenske nationaldragt. I dag præcis på sin 21 års fødselsdag har David Moberg Karlsson nemlig fået valg til Sveriges U/21 landshold, der skal spille mod Rusland og Norge i næste uge. Kommer Karlsson på banen vil det være hans debut som U/21 landsholdsspiller for Sverige. Han er hidtil noteret for 11 U/19 og 6 U/17 landskampe. – Det var en dejlig nyhed, og jeg glæder mig meget til at trække i den svenske nationaldragt. Det er ikke noget, jeg har gået og tænkt på, men jeg er selvfølgelig glad for at få chancen og håber, jeg kan gøre det godt, siger David Moberg Karlsson. Når han i dag har fejret sin 21 års fødselsdag, står der først en meget vigtig kamp på programmet for FC Nordsjælland ude mod Silkeborg på søndag, før kursen sættes mod Sverige til U/21 landsholdssamling.