David Jensen har kurs mod U/21 EM-slutrunden

Kategorier


David Jensen har holdt clean sheet i de seneste to kampe for FC Nordsjælland. (Foto: rieneuchs.dk)

David Jensen har kurs mod U/21 EM-slutrunden

FCN-keeperen var blandt de spillere, landstræneren i dag pegede på til EM, mens Pascal Gregor og Andreas Maxsø begge fik valg til fremtidens U/21 landshold

Danmark har kvalificeret sig til sommerens EM-slutrunde for U/21 landshold, og i dag satte landstræner Jess Thorup satte navne på 21 varme emner til den danske trup. De samles i næste uge til de to sidste testkampe inden EM mod Portugal og USA. FC Nordsjællands målmand David Jensen har været med hele vejen i kvalifikationen og har også fået valg som én af de tre målmænd, Jess Thorup satser på til EM. Læs mere HER og se hele truppen. Samtidig offentliggjorde Jess Thorup også navene på den trup, han satser på til fremtidens U/21 landshold, og de skal også samles i næste uge for at spille testkampe. Blandt disse navne er FCN-midterforsvarerne Pascal Gregor og Andreas Maxsø. Spillerne til fremtidens U/21 landshold og andre i øjeblikket skadede spillere kan naturligvis også nå at slå sig vej til truppen til EM-slutrunden, der skal sættes endeligt i maj. Danmarks U/19 landshold samles også i næste uge, og her er FC Nordsjælland repræsenteret ved Mads “Mini” Pedersen og Marcus Ingvartsen.