Bech: Dejligt at være tilbage

Kategorier

Bech: Dejligt at være tilbage

Uffe Bech har i det meste af opstarten døjet med sportsbrok, men efter en vellykket operation, er den unge offensivspiller nu tilbage på træningsbanen sammen med resten af truppen.

– Det er en kæmpe fornøjelse igen at kunne være herude og spille med de andre gutter. Det har været en drilsk skade, som vi heldigvis har fået styr på nu, men vi må se, hvordan det udvikler sig i løbet af ugen, men lige nu går det godt. – Chancerne for, om jeg kommer til at være klar til weekenden er svære at sige. Det er den her uge, der afgør det, og vi skal ikke forhaste os, men jeg håber selvfølgelig, at jeg kan blive klar hurtigst muligt.