Se den sidste test i Farum Park søndag

Kategorier


Hvor står FCN kun en uge før forårspremieren. Det får vi et fingerpeg om søndag kl. 13 i Farum Park i den sidste træningskamp mod Kalmar FF.

Se den sidste test i Farum Park søndag

FC Nordsjælland spiller søndag kl. 13.00 den sidste træningskamp hjemme mod Kalmar FF

Har du lyst til at se FC Nordsjælland med de nye spillere i aktion, inden det gælder vigtige point i Superligaen, er chancen der søndag kl. 13.00, hvor der er gratis adgang i Farum Park til den sidste test mod svenske Kalmar FF. Hele FCN-truppen vender fredag retur fra den succesrige træningslejr i Tyrkiet, hvor holdet har spilleet to træningskampe og vundet dem begge. OFK Beograd blev slået 1-0 i lørdags på et scoring af Andreas Maxsø, og i går fulgte FCN det op med en sejr på 3-1 over de ungarske pokalmestre fra Ujpest. I kampen mod Ujpest var det Joshua John, Kristian Lindberg og David Moberg Karlsson, der stod for de tre FCN-træffere. Søndagens kamp mod Kalmar FF bliver så den allersidste afpudsning af kampformen, inden det går løs for alvor om point i forårspremieren mod Randers, ligeledes i Farum Park. Har du endnu ikke købt billet til den spændende kampstart i Alka Superligaen, kan du gøre det HER Men på søndag er der altså gratis adgang, og der er åbent på A-tribunen og i boderne under tribunen, så alle kan købe lidt at varme sig på. Der bliver også lejlighed til at handle i FCN shoppen, der efter en uges vinterferie åbner igen en time før kampstart på søndag. Har du ikke mulighed for at komme i Farum Park for at se træningskampen mod Kalmar, kan du også følge den live på kanalsport.dk Både FCN U/19 og U/17 er også i fuld gang med forberedelserne til sæsonstarten, og begge hold spiller lørdag træningskamp hjemme mod Malmö FF, U/19 spiller kl. 12.00 og U/17 kl. 14.15.