Mtiliga: De nye er faldet hurtigt til

Kategorier


Anfører Patrick Mtiliga glæder sig til igen at spille om vigtige point. (Foto: Rie Neuchs)

Mtiliga: De nye er faldet hurtigt til

– Jeg har en rigtig god fornemmelse inden forårsstarten, siger FCN-anfører Patrick Mtiliga før dagens premierekamp i Farum Park

Op til sommerens sæsonstart skete der store ændringer i FCN. Nye trænere og Patrick Mtiliga som ny anfører samt markante ændringer i spillerstaben. Derfor ser Mtiliga heller ikke vinterens tilgang af tre nye spillere og farvel til flere profiler som en voldsom udfordring: – Det var anderledes i sommer, hvor alle skulle vænne sig til hinanden. Nu er det faldet fint på plads, og derfor er det lettere for de nye at komme ind på holdet nu. Og de er alle faldet hurtigt til hos os. – Det skyldes også deres sociale indstilling. Det har gjort det hele meget lettere, at de er så sociale og deltager så meget. Gode relationer udenfor banen smitter også positivt af på spillet indenfor stregerne, så jeg har en rigtig god fornemmelse inden forårsstarten, siger Patrick Mtiliga. FCN indleder foråret i Alka Superligaen i dag hjemme i Farum Park mod Randers kl. 18.30, og nu er det den kamp, alle retter blikket mod. – Nu har vi fuld fokus på premieren mod Randers, og alle ved, hvor meget en god start betyder. Men selvfølgelig står og falder hele foråret ikke med en enkelt kamp, og jeg føler mig overbevist om, at vi nok skal samle mange point. – Jeg synes, det har set meget fornuftigt ud i træningskampene, hvor vi har spillet disciplineret. Vi har været stærke i afvisning af dødboldene, som kneb lidt i efteråret. – Vi har også arbejdet godt med at dele kampene op i forskellige faser, men hele tiden med genkendelige FCN-mønstre i spillet, lyder det fra Patrick Mtiliga. Nu glæder alle sig bare til igen at kæmpe om vigtige point idag i Farum Park mod Randers kl. 18.30. Har du endnu ikke sikret billet til den kamp, kan du gøre det online HER