Karlsen: Vi betragter det som en finale

Kategorier


FCN var uheldig med at tabe 2-3 i den første kamp mod Fiorentina. I dag gælder det Cremonese.

Karlsen: Vi betragter det som en finale

FC Nordsjælland U/19 skal vinde kampen i dag kl. 15 mod Cremonese for at komme videre fra gruppespillet i Viareggio Cup

FC Nordsjællands U/19 mandskab er ved at gøre sig klar til anden kamp i den store internationale turnering Viareggio Cup i Italien. Den spilles i dag kl. 15 mod Cremonese, og efter FCN’s lidt uheldige nederlag på 2-3 til Fiorentina i åbningskampen, står der meget på spil. Cremonese vandt sin første kamp med 4-2 over Cesena, så skal FCN holde liv i håbet om at spille med i ottededelsfinalerne på mandag som et af de to bedste hold i gruppen, kræver det nok en sejr over Cremonese. Cheftræner Morten Karlsen møder med et toptændt mandskab: – Vi betragter kampen som en slags finale, og vi går helhjertet efter sejren. Hvis vi vinder i dag, kan vi selv bestemme vores skæbne og får så endnu en finale på fredag mod Cesena. Det er vores klare mål at komme videre, og vi vil jagte chancerne, siger Morten Karlsen. Han har kun lavet et par ændringer i startopstillingen i forhold til kampen mod Fiorentina, hvor FCN i mandags tabte på et mål scoret fire minutter inde i tillægstiden. FC Nordsjællands startopstilling til kampen mod Cremonese i dag kl. 15.00 ser således ud: Alex Runarsson
Daniel Thorup, Viktor Tranberg, Andreas Skovgaard, Mads “Mini” Pedersen.
Christian “TK” Køhler, Mathias Jensen, Adnan Mohammed.
Johannes Ritter, Souheib Dhaflaoui, Benjamin Lund.