FCN er forårets hold i de seneste tre år

Kategorier


FCN er altid flyvende i foråret, og Martin Vingaard har bredt vingerne ud.

FCN er forårets hold i de seneste tre år

Samlet set er FC Nordsjælland suveræn som forårets bedste mandskab i perioden 2012 til 2014

Der fløjtes nu igen op til en hæsblæsende forårssæson med 16 spillerunder afviklet på godt tre måneder. Og FC Nordsjælland kan gå ind til kampene med bevidstheden om, at foråret gør tigrene ekstra glubske efter point. Samlet set er FC Nordsjælland suveræn som forårets bedste hold over de seneste tre sæsoner, hele 9 point bedre en FC Midtjylland og 10 bedre end FCK. I 2011/12 sæsonen var FCN klart bedst i foråret med 33 point for de 15 kampe. I sæson 2012/13 præsterede FCN et forår med 13 kampe 25 point på en delt andenplads i kampen om forårsmesterskabet, og i foråret 2014 blev det til 23 point i de 15 kampe. Samlet har FCN således vist sig som det klart stærkeste Superligahold i de tre seneste forårssæsoner, så det er da en god statistisk ballast for tigrene til foråret 2015. Kun syv af Alka Superligaens nuværende klubber har spillet alle tre forår i perioden 2012-2014, og det samlede forårsregnskab i de seneste tre sæsoner ser således ud for de syv klubber:

  Forår 2012 Forår 2013 Forår 2014 Forår 12, 13 og 14
  15 kampe 13 kampe 15 kampe I alt 43 kampe
Klub Point Point Point Point
FCN 33 25 23 81
FCM 28 25 19 72
FCK 27 18 26 71
Brøndby 18 22 27 67
SønderjyskE   23 20 22 65
AaB 18 15 30 63
OB 9 7 18 34

Premieren på foråret i Alka Superligaen er allerede i morgen fredag kl. 18.30 i Farum Park, hvor FCN får besøg af Randers, og du kan sikre billet online til kampen HER