Dansk, svensk og hollandsk scoring i FCN-sejr

Kategorier


Kampråb kort før kickoff – foto: fcn.dk

Dansk, svensk og hollandsk scoring i FCN-sejr

Joshua John, Kristian Lindberg og David Moberg Karlsson var målscorerne i onsdagens 3-1 sejr over de ungarske pokalmestre.

Træningskamp nummer to i Tyrkiet gav en 1.halvleg uden nogle mål, men med et FCN-hold som havde de største chancer. Indledningen på kampen var meget lige, og først i det 30 minut kom den første farlige chance, da Joshua John, efter et tålmodigt FCN-angreb, afsluttede lige forbi det fjerneste hjørne. Bare minuttet efter var Patrick Mtiliga på spil, da han brød igennem i venstresiden og fra en spids vinkel lobbede anføreren bolden højt over den fremadstormende ungarske målmand, men desværre for Mtiliga ramte bolden overlæggeren. 2.halvleg var 12 minutter gammel da Emiliano Marcondes erobrede bolden midt på den ungarske banehalvdel, her spillede han bolden videre til Karlsson, som spillede Joshua John fri. Et træk med højre foden og så en kølig venstre inderside forbi målmanden til 1-0. Føringen holdt dog ikke i mere end to minutter, så smækkede en ungarsk midtbanespiller et langskud afsted, som blev rettet af og dykkede henover David Jensen i målet til 1-1. Efter 75 minutter var Lasse Petry igen tilbage på banen efter 6 måneders skadesfravær, hvor en menisk skade har holdt ham ude. De mange indskiftninger betød også at Lasse Petry med sine 22 år var holdets ældste spiller på banen. De unge viste dog format og afgjorde kampen med tre minutter tilbage, da Oliver Thychosen fik skubbet bolden videre til Kristian Lindberg, som ganske sikkert sparkede den i mål til 2-1. Det bragte ungarerne længere frem, og det udnyttede David Moberg Karlsson, da han fra midten af banen driblede forbi en forsvarer og derefter løb fra hele forsvaret og med en inderside udplacerede målmanden til 3-1. Et flot mål af svenskeren, som dermed fik sat sin første scoring i kassen for Superliga-holdet. 3-1 blev slutfløjtet og FCN kan dermed notere to sejre i Tyrkiet inden holdet igen på fredag vender snuden hjem mod Danmark, og spiller den sidste træningskamp på søndag hjemme i Farum Park mod Kalmar. Facts:
1-0 57min., Joshua John. 1-1 59min FC Ujpest. 2-1 87min., Kristian Lindberg. 3-1 90min., David Moberg Karlsson.

Startopstilling: David Jensen
Adam Örn Arnarson (46′ Mathias Hebo)
Pascal Gregor (75′ Mikkel Jensen)
Andreas Maxsø
Patrick Mtiliga (46′ Nicklas Mouritsen)
Hans Mulder (46′ David Moberg Karlsson)
Martin Vingaard (75′ Marcus Ingvartsen)
Gudmundur Thórarinsson (40′ Emiliano Marcondes)
Joshua John (75′ Oliver Thychosen)
Mario Ticinovic (75′ Lasse Petry)
Gudjón Baldvinsson (60′ Kristian Lindberg)