Chokstart af Hobro blev afgørende

Kategorier


Gudi Thórarinsson havde to gode indlæg, der kunne have givet det udlignende mål. (Foto: Boesenfoto.dk)

Chokstart af Hobro blev afgørende

FCN kom igen bagud 0-1 i de første minutter, og trods god fight af alle mand og klar spildominans lykkedes det ikke tigrene at udligne

Ligesom i forårspremieren kom FCN bagud 0-1 efter ganske kort spilletid, og Hobros chokscoring efter kun to minutter blev afgørende, da det også blev kampens eneste mål. Modsat forårspremieren svarede FCN denne gang prompte igen og gik til modangreb. På fight og helhjertet indsats over hele linjen tvang FCN spillet frem på Hobros banehalvdel, men den klare spildominans udmøntede sig desværre i alt for få målchancer. Den største fik David Moberg Kalrsson på indlæg fra Gudi Thórarinsson, men Mobergs hovedstød savnede kraft og præcision. Og Joshua Johns skud lidt senere var der heller ingen bid i. Straks fra start i 2. halvleg var Hobro ved at score igen, men her reddede Nicklas Mouritsen med hovedet på selve målstregen. Da FCN havde overlevet det chok, blev resten af halvlegen et langt pres frem mod Hobros mål, og efter en lille times spil fik David Moberg en helt åben målchance på et perfekt indlæg fra Gudi, men Moberg fik ikke ramt bolden rigtigt, og den strøg lige forbi mål. Indskiftede Marcus Ingvartsen fik også en scoringsmulighed tyve minuytter før tid uden at være skarp nok foran kassen, og trods hårdt pres i Hobros felt i de sidste minutter, faldt bolden aldrig for FCN-fødder i de afgørende sistuationer. Dermed måtte FCN igen indkassere et nederlag, der gør ondt, men indsatsen var så meget bedre end mod Randers, at der er grund til at tro på udbytte i de to kommende hjemmekampe mod SønderjyskE og FC Vestsjælland. Kampens gang minut for minut: Se HER Lagde du mærke til: At Nicklas Mouritsen spillede sin første Superligakamp for FC Nordsjælland og fik alle 90 minutter på banen. Hørt på spillergangen: Der var naturligvis stor skuffelse i FC Nordsjællands omklædningsrum, og Andreas Maxsø udtrykte det således: – Vi havde snakket om at være klar fra start, og så er det meget skuffende, at de alligevel får scoret så hurtigt. Det er simpelthen ikke godt nok, og det skal vi have gjort noget ved til de kommende kampe. Det var ved at ske igen fra starten af 2. halvleg. – Når de får så hurtigt et mål, bliver kampen på deres præmisser, hvor de bare kan afvente og spille på kontra. Men ellers synes jeg, at vi kommer godt igen og sidder på kampen, men vi skaber bare ikke nogle 100% chancer. – Alle mand var på og kæmpede hele tiden, så der var klar forbedring i forhold til Randers-kampen, men desværre er vi ikke skarpe nok til at udnytte de halve chancer, vi får skabt. Til træning sparker angriberne mange bolde i kassen, og det skal vi have overført til kampene. Vi må fortsætte det hårde arbejde på træningsbanen, og så skal det lykkes i de kommende hjemmekampe, siger Andreas Maxsø. Statistisk set: Boldbesiddelse:
Hobro: 41% – FCN: 59%
Skud:
Hobro: 7 – FCN: 8
Skud på mål:
Hobro: 2 – FCN: 3
Hjørnespark:
Hobro: 4 – FCN: 2 Matchfacts:

Superligaen, 19. runde, 28. februar 2015

Hobro-FCN 1-0 (1-0)
MÅL:
3. minut: 1-0 Anders Egholm
Tilskuere: 
Dommer: Jakob Kehlet
Advarsler: Mikkel Thygesen, Hobro. Lasse Petry. Marcus Ingvartsen og Nicklas Mouritsen. FCN,
Nordsjællands startopstilling og indskiftninger:
1 David Jensen
4 Andreas Maxsø
6 Lasse Petry (ind i 77. minut 21 Kristian Lindberg)
9 Gudjón Baldvinsson
10 Martin Vingaard
12 Joshua John
14 Gudi Thórarinsson (ind i 86. minut Emiliano Marcondes)
15 David Moberg Karlsson  (ind i 68. minut 30 Marcus Ingvartsen)
19 Hans Mulder
23 Mario Ticinovic
28 Nicklas Mouritsen
På bænken uden at komme ind:
16 Alex Runarsson
13 Oliver Thychosen
31 Adam Örn Arnarson