Tilbagevendte Mikkel J.: Skal give den en skalle

Kategorier

Tilbagevendte Mikkel J.: Skal give den en skalle

19-årige Mikkel Jensen er igen tilbage i FC Nordsjælland efter hans lejeophold i FC Roskilde i 1.division. En lærerig periode for den unge venstrebenet spiller, som nu skal kæmpe for at vinde mere spilletid i FC Nordsjælland.

– Det var en spændende periode, hvor jeg lærte meget omkring træningsmiljøet og hvordan jeg hele tiden skal være fokuseret. Der kan være nogle ting, som man måske tager lidt forgivet når man har været i FCN i en periode, og det kan derfor være godt, at lære at man skal kæmpe mere for at få tingene til at lykkedes. Jeg har været super glad for min tid i Roskilde, hvor jeg virkelig har lært meget om mig selv, og der var flere rigtig gode spillere. – Nu glæder jeg mig til at skulle give den en skalle her i Nordsjælland og kæmpe for at få spilletid, og jeg tror på at jeg kan bruge noget af den erfaring jeg har fået fra min tid i Roskilde, fortæller Mikkel Jensen. Du kan høre mere fra Mikkel Jensen i videoen ovenfor.