Superliga-truppen starter træningen torsdag

Kategorier


Torsdag starter træningen igen – foto: fcn.dk

Superliga-truppen starter træningen torsdag

Nyeste mand i truppen er Gudjón Baldvinsson, og den islandske angriber, starter foråret på torsdag 8/1, hvor årets første træningspas i Farum Park finder sted.

Superliga-spillerne har siden d. 10/12 2014 holdt en velfortjent juleferie. Traditionen tro har hver enkelt spiller i denne periode fulgt et individuelt træningsprogram, og på torsdag d. 8/1 2015 mødes truppen så igen til årets første træningspas.

Det bliver samtidig første gang, at klubbens nye angriber, Gudjón Baldvinsson, træner med resten af Superliga-truppen, efter at han i løbet af efteråret blev præsenteret i FC Nordsjællland. Baldvinsson er kommet til FC Nordsjælland fra Halmstad BK, der ligger i Allsvenskan. Udover Gudjón Baldvinsson vil Kristian Lindberg og Mikkel Jensen også være tilbage i Farum Park efter nogle udbytterige lejeophold i henholdsvis Lyngby BK og FC Roskilde. Træningen starter kl. 10.45 i Farum Park.