Petry tilbage på banen igen

Kategorier

Petry tilbage på banen igen

Efter en lang genoptræningsperiode i styrkelokalet ovenpå sin meniskskade, er Lasse Petry nu vendt tilbage til at kunne træne med på i Farum Park. Der er stadig lidt vej til topformen, men alt går efter planen og Petry gør fremskridt.

Lasse Petrys juleferie har været præget af hård genoptræning for at komme så stærk tilbage i det nye år som muligt. Og det hårde arbejde har betalt sig, for den hårdtarbejdende midtbanespiller er nu tilbage på banen i Farum Park. – Det er skønt at være tilbage. Jeg kan ikke mærke noget til smerter eller ustabilitet i knæet, og jeg har netop gennemgået en test, som gik rigtig fint, så jeg er meget positiv. – Nu er planen, at jeg i løbet af den her uge skal til at indgå mere og mere i spillet til træningen. Først med pasningsøvelser og så bygger vi stille og roligt på. Når vi skal på træningslejr i starten af februar regner jeg med, at jeg kan deltage fuldt ud med de andre, og det glæder jeg mig rigtig meget til.