Mtiliga: Skønt at være tilbage

Kategorier

Mtiliga: Skønt at være tilbage

Torsdag havde spillerne første arbejdsdag i Farum Park efter en julepause, og der var højt humør og glade ansigter til første træning. Anfører, Patrick Mtiliga, havde set frem til endelig at komme ud og snøre støverne igen sammen med resten af gutterne.

– Det er dejligt at komme tilbage på træningsbanen. Vi er jo vant til at bruge vores kroppe, og det er bare noget andet end at løbe i et fitness-center, så det er rigtig fedt at være tilbage, lyder det fra Patrick Mtiliga. – Jeg har en god fornemmelse forud for forårssæsonen. Jeg tror, at vi har en god mulighed for at få os spillet endnu bedre sammen, og jeg synes, at der var en masse spændende takter allerede i efteråret.