FCN i smalt svensk nederlag

Kategorier


Karlsson i gang med en dribling – foto: fcn.dk

FCN i smalt svensk nederlag

Tigerne fandt ikke helt samme gnist som i sidste weekend mod IFK Göteborg, da det lørdag igen gik løs i det svenske. Denne gang mod IF Elfsborg, som vandt kampen 2-1.

Kampen på Borås Arena startede ellers på FCN’s præmisser, og Gudjón Baldvinsson var tæt på at score til 1-0 efter 13 minutter. Joshua John blev sendt af sted på kanten, og Johns indlæg mod forreste stolpe kastede Baldvinsson sig ind i, og dirigerede bolden mod fjerneste hjørne, men den svenske målmand redede i bedste stil. Elfsborg var først farlige efter 25 minutter, da de afsluttede direkte på David Jensen, som dog ikke havde problemer med at samle bolden op. Kampen var meget lige i første halvleg, hvor FCN forsøgte at bygge op, mens Elfsborg stressede med et højt pres. Det høje pres gav bonus efter 31 minutter, da Lasse Nilsson blev sendt i dybden og flot chippede bolden over David Jensen til 1-0. Mod slutningen af 1.halvleg var der gode tilbud til først Martin Vingaard og derefter nyerhvervelsen Gudmundur Thórarinsson. Begge afslutninger blev dog blokeret af en svensk forsvarsspiller. 2.halvleg havde samme kampbillede som første, og Emiliano Marcondes var efter 52 minutter tæt på udligningen, da Thórarinsson chippede ham fri i dybden, men målmanden parerede til hjørne. Svenskerne slog til igen efter 60 minutter, men denne gang på heldigste vis. Simon Lundvalls skud mod mål ramte Nicklas Mouritsen i maven, og gik modsat af hvor David Jensen havde kastet sig. Dermed var det 2-0, og FCN forsøgte at skubbe spillet længere frem på banen. Det lykkedes i det 68. minut, hvor Kristian Lindberg var på vej igennem til en friløber, men han blev bremset af en svensk forsvarsspiller, alene mod mål. Det kostede et rødt kort til den svenske forsvarsspiller, men det var på forhånd aftalt, at man kunne sætte en ny mand ind hvis man fik et rødt kort. Reduceringen kom på et straffespark. Emiliano Marcondes var blevet nedlagt i feltet, og det udnyttede Kristian Lindberg til at score til 2-1. Det blev desværre ikke til flere mål til FCN. Tigerne drager på onsdag på træningslejr i Tyrkiet. Facts: 31min 1-0, Lasse Nilsson, 60min 2-0 Simon Lundvall og 83min 2-1, Kristian Lindberg. Startopstilling: David Jensen (70’ Michael Tørnes)
Mario Ticinovic (46’ Emiliano Marcondes)
Andreas Maxsø
Pascal Gregor
Patrick Mtiliga (70’ Mikkel Jensen)
Mathias Hebo (58’ Nicklas Mouritsen)
Martin Vingaard
Gudmundur Thórarsinsson
Joshua John (63’ Oliver Thychosen)
David Moberg Karlsson (46’ Marcud Ingvartsen)
Gudjón Baldvinsson (63’ Kristian Lindberg)