Vellykket udveksling med FCM-ungdom

Kategorier


Ungdommen fra FCN og FCM var samlet til kampe i Farum Park lørdag og søndag.

Vellykket udveksling med FCM-ungdom

FCN/Farum Boldklubs U/15, U/14 og U/13 havde i weekenden besøg af de tilsvarende hold fra Midtjylland til seks kampe og sammenlagt sejr på 20-5 til de unge tigre

Sidste år lavede FCN/Farum Boldklub og FC Midtjylland et forsøg med udveksling i ungdomsrækkerne over en weekend, og det blev så stor en succes, at de to klubber gentog arrangementet med stor succes igen i sidste weekend i Farum Park. Her samledes U/15, U/14 og U/13 fra de to klubber til en kamp i alle tre årgange både lørdag og søndag, og spillerne var privat indkvarteret hos spillerne fra Nordsjælland. Til foråret skal FCN-ungdommen så på genvisit i Herning. FCN U/13 spillede 1-1 lørdag og vandt 5-1 søndag. FCN U/14 tabte 0-1 lørdag med fik grundig revanche med en sejr på hele 6-1 søndag. For FCN U/15 gav lørdagen en storsejr på 7-0, mens det blev uafgjort 1-1 om søndagen. Samlet altså 20-5 i favør af FCN. De meget skiftende resultater fra den ene dag til den anden vidner om de taktiske ændringer, der præger returopgør, og også for trænerne danner udvekslingen et vigtig erfaringsgrundlag. Der er god læring i det både for trænere og spillere. Alle ser tilbage på en vellykket weekend med masser af fodbold i Farum Park. Og frem mod gentagelsen i Midtjylland til foråret mellem netop de to klubber, der i de senere år har været blandt de førende i dansk talentudvikling.