Kamal Issah skifter til Stabæk

Kategorier


Kamal Issah skifter til norsk fodbold.

Kamal Issah skifter til Stabæk

Den 22-årige ghanesiske midtbanespiller skifter til Tippeligaen, hvor han skal tørne ud for Stabæk, der trænes af den tidligere amerikanske landstræner Bob Bradley.

Issah har kæmpet hårdt for få sit gennembrud, og han skal have stor ros for sin tålmodighed og træningsindsats. Han har dog måttet sande, at konkurrencen på den centrale midtbane har været ekstrem, og derfor er det et godt og rigtigt skridt at skifte til Stabæk, hvor den tidligere FCN-spiller Enoch Kofi Adu i øvrigt havde et succesfuldt lejeophold tidligere i år. Kamal Issah kom til FC Nordsjælland i sommeren 2012, og har spillet 9 kampe for tigerne. FC Nordsjælland ønsker Kamal Issah held og lykke i fremtiden.