Joshua John er assistkongen

Kategorier


Joshua John har haft sidste eller næstsidste fod på syv af FC Nordsjællands mål i efteråret. (Foto: Boesenfoto.dk)

Joshua John er assistkongen

Uffe Bech er klar topscorer for FCN i efterårets Superliga, men når assister tælles med presses han i toppen af John og Lorentzen

Straks fra starten af denne efterårssæson satte Uffe Bech sig solidt på tronen som målkonge i FC Nordsjælland og hele Superligaen med fire træffere i de tre første kampe. Uffe Bech er stadig klar topscorer i FC Nordsjælland med syv mål i efteråret, men han er kun noteret for en enkelt assist, og derfor presses han i toppen af den samlede målscorer- og assistliste. Joshua John har udover sine egne tre scoringer været efterårets assistkonge med fire måloplæg, mens anfører Patrick Mtiliga fra sin position som venstre back har haft næstsidste fod med i tre af FC Nordsjællands mål. Kasper Lorentzen har nettet fire gange og asisteret til to andre mål, og det giver en tæt top: 8 point: Uffe Bech (7 mål, 1 assist)
7 point: Joshua John (3 mål, 4 assist)
6 point: Kasper Lorentzen (4 mål, 2 assist) FC Nordsjælland har scoret 19 mål i dette efterår i Superligaen, og de fordeler sig på syv spillere, mens ni forskellige spillere har været i oplæggerens rolle. Se oversigten over mål og assister i FCN i de seneste sæsoner HER. Se hele den detaljerede statistik over FCN-efteråret HER.