Vingaard: God timing med BIF-kampen

Kategorier

Vingaard: God timing med BIF-kampen

FC Nordsjælland er inde i en resultatmæssig svær tid, og Martin Vingaard mener, at man skal finde smilet og det gode humør frem på træningbanen inden det vigtige opgør mod Brøndby på søndag.

– Der er ingen tvivl om, at vi nu skal tilbage på sporet igen, og der ligger den her BIF-kamp rigtig fint. Det er en god chance for os, hvor vi kan vise, hvad vi er lavet af. – Det er vigtigt, at vi bevarer det gode humør på træningsbanen og genfinder den selvtillid, der prægede første del af efteråret. Og den eneste måde at få den tilbage er ved at arbejde knaldhårdt på træningsbanen og huske på, at vi er enormt priviligerede i og med, at vi kan gå ud hver eneste dag og træne på det, vi synes, der er sjovt.