U/17 kom tilbage på vindersporet

Kategorier


– Det var en god kamp af hele holdet og dejligt at vinde igen, siger U/17 cheftræner Kasper Kurland.

U/17 kom tilbage på vindersporet

FCN vandt udekampen mod Horsens med 2-1 i U/17 Ligaen og er med helt fremme i toppen

Efter en imponerende serie på syv sejre i træk har FCN U/17 haft et par kampe, hvor marginalerne har været lidt imod holdet. Men lørdag i Horsens kom de unge tigre tilbage på vindersporet, og med en sejr på 2-1 ligger FCN nu på andenpladsen kun to point efter førerholdet fra Esbjerg. FCN satte sig på spillet straks fra start, men det lykkedes ikke at nedbryde gæsternes forsvar i 1.halvleg. Tættest på kom FCN med en afslutning på overliggeren og en brændt hovedstødschance ved Niklas Toft Kristiansen. Det slog dog ikke de unge tigre ud, og der blev i pausen lagt nye planer for, hvordan man skulle nedbryde Horsens-forsvaret. Det lykkedes da også FCN at skabe rigtig mange målchancer i 2. halvleg, og sejren kunne godt være blevet større. Martin Frese bragte fortjent FCN foran 1-0 på en stikning fra Daniel Skov, men det lykkedes Horsens at få udlignet til 1-1 på et flot hovedstød. Herefter pressede FCN hårdt på og fik belønningen kun fire minutter før tid, da Jakob Johansson fik scoret sejrsmålet til 2-1. Næste opgave for FCN U/17 er på lørdag hjemme i Farum Park kl. 15.15 mod Lyngby, lige efter kampen mellem FCN og Lyngby i U/19 Ligaen kl. 13.00.