Thychosen: Dejligt at være tilbage

Kategorier

Thychosen: Dejligt at være tilbage

Det meste af efteråret har Oliver Thychosen døjet med skader, men søndag eftermiddag mod OB fik han de første Superliga-minutter. 55 minutter blev det til, og selvom Thychosen var skuffet over 1-0 nederlaget, kunne han også glæde sig over sit comeback.

– Lige nu er jeg selvfølgelig mest skuffet over, at vi taber. Men imorgen tror jeg, at jeg kan glæde mig rigtig meget over, at jeg endelig er tilbage i Superligaen. Det har været frustrerende med de her skader, men så er det selvfølgelig også ekstra dejligt at være tilbage. – Det er enormt vigtigt for mig at komme tilbage og få nogle minutter i kamp. Og jeg er egentlig ok tilfreds med det, jeg fik vist, men jeg kunne også godt mærke, at jeg var ved at være brugt efter de 55 minutter, jeg fik. Så det er kamptræningen, der mangler, men det skal nok komme.