Reserveholdskamp mod Lyngby på mandag

Kategorier


David Moberg Karlsson scorede mod Lyngby i Reserveholdsturneringen, da de to hold mødtes i turneringens første kamp, som FCN vandt 2-1.

Reserveholdskamp mod Lyngby på mandag

FCN holder midt i landskamppausen spillerne i kamptræning med en kamp i Reserveholdsturneringen hjemme i Farum Park mandag kl. 13.30

Der er pause i Superligaen på grund af landskampe, og det benytter FC Nordsjælland til at give alle spillerne en friweekend fra træning, så de efter dagens træning selv kan styre kalenderen frem til mandag. Nogle af de udenlandske spillere har på den måde chancen for en smuttur hjem. Kamptræningen bliver dog holdt ved lige med en kamp i Reserveholdsturneringen mandag kl. 13.30 i Farum Park mod Lyngby, og efter den kamp vil der være træning for resten af truppen, så alle kan fortsætte den målrettede fokus på næste opgave i Superligaen, udekampen mod OB søndag 23. november kl. 14.00. Reserveholdskampen mod Lyngby på mandag er den næstsidste for FCN i dette efterårs turnering for reserverne. De to hold mødtes også i den første kamp i turneringen og her vandt FCN 2-1 i Lyngby. FCN kan med en gentagelse af den sejr rykke frem på andenpladsen i stillingen. FC Nordsjællands trænerteam har valgt følgende trup til kampen mandag kl. 13.30 mod Lyngby i Farum Park, hvor der naturligvis er gratis adgang: 2 Ivan Runje
3 Pascal Gregor
10 Martin Vingaard
11 Morten Nordstrand
13 Oliver Thychosen
15 David Moberg Karlsson
16 Runar Alex Runarsson
18 Emiliano Marcondes
19 Mark Gundelach
24 Kamal Issah
27 Mathias Hebo
28 Nicklas Mouritsen
29 Johannes Ritter
31 Adam Örn Arnarson
U/19 Soheib Dhaflaoui
U/19 Thomas Gall Uffe Bech og Anders “AC” Christiansen er afsted med A-landsholdet og David Jensen med U/21 landsholdet.