FCN’s Julekalender – Det Hemmelige Juleord

Kategorier

FCN’s Julekalender – Det Hemmelige Juleord

Igen i år lancerer FCN TV en helt unik julekalender. Her kan du se, hvad den går ud på, og hvordan du får mulighed for at vinde nogle rigtig fede præmier. Den starter naturligvis 1. december, og det bliver rigtig sjovt. FCN TV offentliggør gaverne løbende i december måned.

Så er det snart december, og derfor er det selvfølgelig også tid til julekalender. FCN TV har strikket en lille video sammen, hvor spillerne forklarer, hvordan julekalenderen kommer til at foregå, og hvad du som seer skal gøre for at være med i kampen om de fede præmier, der er på højkant. I løbet af december måned vil FCN TV løbende offentliggøre, hvilke præmier der er i spil:) Her ridses reglerne lige op en ekstra gang: Hver dag i december fortæller en ny spiller en lille julehistorie. Kasper Lorentzen lægger ud den 1. december, og den næste spiller skal så fortælle videre på Kasper Lorentzens historie den efterfølgende dag. Det bliver sjovt! I historien indgår hver dag to “juleord”, som spilleren nævner inden, han starter sin historie. Derudover indgår der et “hemmeligt juleord” i historien, som du efterfølgende skal gætte. Der er altså et nyt hemmeligt juleord hver dag til og med den 24. december. Du har et enkelt gæt til rådighed hver dag, og dette gæt skal være placeret inden kl. 24:00 den pågældende dag, ellers tæller dette bud ikke med i det overordnede regnskab. Videoerne bliver hver dag lagt på FC Nordsjællands facebook-side, og her skal du blot “synes godt om” videoen og skrive dit bud på “det hemmelige juleord” i kommentarfeltet under videoen. Når alle afsnittene er blevet vist og klokken har slået 24:00 den 24. december vil regnskabet blive gjort op og de tre personer, der har gættet rigtigt på flest “hemmelige juleord” i løbet af julekalenderen, vinder nogle fede præmier og vil blive kontaktet FC Nordsjællands kommunikationsafdeling. Rigtig god fornøjelse med FCN’s Julekalender 2014 – Det Hemmelige Juleord:)