Få ledige pladser tilbage i fanbussen til Odense

Kategorier


FC Nordsjælland får brug for entusiastisk opbakning i udekampen mod OB. (Foto: Rie Neuchs)

Få ledige pladser tilbage i fanbussen til Odense

Tigrene har brug for maksimal støtte i udekampen mod OB søndag 23. november kl. 14, og fanbussen er snart fyldt op

Der står meget på spil, når FC Nordsjælland efter landskamppausen spiller næste Superligakamp på udebane mod OB søndag 23. november kl. 14, og tigrene får brug for maksimal opbakning i den svære udekamp. FCN ligger i øjeblikket i det tætte forfølgerfelt efter topholdet FC Midtjylland, og de sidste tre kampe i efteråret bliver meget afgørende for tigrenes placering i den lange vinterpause. En god slutspurt kan åbne alle muligheder til foråret. Fanklubben Wild Tigers sender en bus afsted til Odense for at bakke tigrene bedst muligt op, og mange har allerede meldt sig til, så der er kun få ledige pladser tilbage. Hvis du vil med, gælder det om at være hurtig med tilmelding. Læs HER hvordan, du gør. Bussen kører fra Farum Park kl. 11.00 og forventes at være retur kl. 18.30. Forhåbentlig med tre point i bagagen og en fodboldoplevelse rigere. FC Nordsjællands parkerer ikke fanbussen ved siden af “Oves bus”, og der skal nok blive gang i den med en hel flok entusiastiske FCN-fans. Efter kampen i Odense lyder FC Nordsjællands resterende efterårsprogram på hjemmekamp mod Brøndby søndag 30. november og udekamp i Esbjerg mandag 8. december. Du kan også allerede nu købe billet online til braget mod Brøndby HER.