Selvmål ødelægger ikke Runjes selvtillid

Kategorier

Selvmål ødelægger ikke Runjes selvtillid

Ivan Runje har spillet et flot efterår i FC Nordsjællands centrale forsvar. Senest mod SønderjyskE blev det til et mål i hver ende, men det uheldige selvmål har ingen betydning for kroatens nattesøvn.

Kroatiske Ivan Runje har været fast inventar i Ólafur Kristjánssons startopstilling i efteråret, og 24-årige Runje er overordnet godt tilfreds med det, der er blevet leveret i defensiven. – Jeg synes, vi har gjort det godt i efteråret, og jeg synes, vi har en god indbyrdes forståelse. Vi har dog lukket for mange mål ind, efter min mening, så der er naturligvis aspekter, hvor vi skal forbedre os. I seneste kamp mod SønderjyskE kom Ivan Runje på tavlen to gange – både i den rigtige og i den “forkerte” ende. – Nu er det jo ikke første selvmål i denne sæson for mit vedkommende, så det er ikke noget, der påvirker min selvtillid overhovedet, slutter en smilende Runje.