Mtiliga: Vi skal lære af vores fejl

Kategorier

Mtiliga: Vi skal lære af vores fejl

Efter nederlaget på 0-1 til AaB mandag aften, har truppen nu en væsentlig opgave i at komme tilbage på rette spor, og anfører Patrick Mtiliga mener, at der er masser at bygge videre på fra kampen mod AaB, inden det går løs i Herning på fredag.

– Det er rigtig vigtigt, at vi lærer af vores fejl, så vi bliver bedre af sådan en omgang som den, vi var igennem mod AaB. Vi er selvfølgelig dybt skuffede over, at vi smed det væk i sidste minut, men sådan er fodbold nogle gange. – Idag (tirsdag, red.) har vi haft en vigtig evaluering, hvor vi har fået snakket igennem, hvordan vi greb kampen an, og hvad vi kunne have gjort anderledes. Men det er også rigtig vigtigt, at vi husker på, at vi spillede en super god kamp mod AaB, som vi faktisk kontrollerede i stort set alle 93 minutter.