Intern FCN-dyst i U/21 landskamp om EM billet

Kategorier

Intern FCN-dyst i U/21 landskamp om EM billet

Når Danmark og Island spiller de to afgørende playoff kampe til EM-slutrunden er det også et møde mellem de to FCN-keepere David Jensen og Runar Alex Runarsson

Når Danmarks U/21 landshold fredag kl. 18.00 møder Island i Aalborg i den første af de to vigtige playoff-kampe om billet til EM-slutrunden, bliver det også en intern FCN-dyst. FC Nordsjælland to bedste målmænd er i hver sin lejr. Runar Alex Runarsson er reservekeeper hos FCN men fast førstemålmand på Islands U/21 landshold. David Jensen er førstevalg i FCN, men på Danmarks landshold står valget mellem David og Jakob Busk, der vogtede buret sidst. De har skiftedes lidt til i de seneste landskampe, så ingen ved endnu, hvem der står på kassen mod Island. Der står rigtig meget på spil, for deltagelse i EM-slutrunden i Tjekkiet vil være stort for både Danmark og Island. Og af de otte deltagere i EM-slutrunden kvalificerer de fire bedste sig også til OL i London i sommeren 2016. Med en målmand i hver lejr inden playoff kampene har det naturligvis også været genstand for en del snak internt i FCN-truppen, og de to målmænd giver følgende vurdering af kampene. David Jensen: – Jeg glæder mig helt vildt. Alex og jeg har joket med det her i nogle uger, og vi glæder os til at teste niveau i landsholdsregi. Men nu er det slut med jokeriet. – Vi er i hver sin lejr og modstandere. Det er alvor, og vi er fjender i en uges tid, men vi mødes da med et glimt i øjet, for vi er jo også gode venner. – Vi skal frem over stepperne i den første kamp og have et godt resultat, for Islændingene er rigtig stærke hjemme, hvor de har hele befolkningen bag sig, så vi skal gerne have en føring med derop. Selv om vi har flere spillere i udenlandske klubber, undervurderer vi bestemt ikke Island, siger David Jensen Runar Alex Runarsson: – Jeg ser så meget frem til at spille de her to kampe. Det bliver sjovt men også meget hårdt. Det er os, der er underdogs, for Danmark har et meget stærkt hold. – Jeg vil vurdere det således, at Danmark har flere individualister end Island, men vi er mere et hold, hvor alle arbejder hårdt for at gøre hinanden bedre. Det er team-work, der er vores styrke. – Det bliver også sjovt at møde David. Han er en god ven og klubkammerat, men det tænker vi ikke på i de to gange 45 minutter på banen. For FC Nordsjælland er vel god publicity med en målmand på hver sit hold i så stor en kamp. – For mange islandske spillere kan EM-slutrunden være et kæmpe skridt mod en stor fremtid i europæiske klubber, og de to kampe er vort livs chance for at nå sådan en slutrunde, siger Alex Runarsson. Fredagens kamp vises direkte på DR3.