Eksklusivt: Tæt på Petrys operation (del 1)

Kategorier

Eksklusivt: Tæt på Petrys operation (del 1)

Lasse Petry er for nyligt blevet opereret for en meniskskade på Københavns Privathospital. FCN TV fik et helt eksklusivt indblik i processen lige fra forundersøgelsen til genoptræningsøvelserne. I første del af reportagen kan du se, hvordan Petry oplevede forundersøgelsen og selve operationen.

Lasse Petry blev den 19. september sendt til forundersøgelse på Københavns Privathospital for at få tjekket, hvordan status på hans meniskskade var. Det var en speciel dag på mange måder. – Det er en lidt mærkelig dag. Jeg har nemlig fødselsdag i dag, og så skal jeg samtidig ud og have tjekket knæet, hvilket jo ikke er så fedt, fordi det nok betyder, at jeg skal opereres. Den efterfølgende mandag skulle Petry så opereres. – Jeg er selvfølgelig lidt nervøs, fordi jeg ikke har prøvet den slags før. Men jeg er sikker på, at jeg er i gode hænder herude på Købehavns Privathospital, hvor flere af de andre spillere jo har gennemgået lignende operationer, og er kommet tilbage stærkere. Det er rart at kunne tænke på, og nu vil jeg bare gerne have det overstået. Du kan se, hvordan operationen forløb i første del af reportagen ved at klikke HER