Topscorer Bech: Kæmpe arbejdssejr

Kategorier

Topscorer Bech: Kæmpe arbejdssejr

Uffe Bech scorede endnu engang, og FC Nordsjælland vandt topkampen mod FCM med 2-1. Nøglen til sejr var ifølge topscoreren holdets arbejdsindsats, som var helt i top.

Uffe Bech var rigtig tilfreds efter de 90 minutter mod FC Midtjylland, hvor han kom på tavlen igen og FC Nordsjælland vandt 2-1. – Jeg er helt oppe at køre lige nu. Det er så fedt, og det virkelig en kæmpe arbejdsindsats, der banede vejen idag. Stor cadeau til drengene. – Jeg tænker ikke så meget på topscorerlisten, selvom det selvfølgelig er sjovt at kigge på den nu. Det vigtigste er dog stadig, at vi vinder som hold.