Se målene fra U/17-holdets 5-0 sejr

Kategorier

Se målene fra U/17-holdets 5-0 sejr

U/17-drengene spillede en flot 2. halvleg mod Vejle Boldklub og vandt med hele 5-0 hjemme i Farum Park. Se målene i videoen.

U/17 Liga: FCN-Vejle 5-0 (1-0) Mål: 5. minut 1-0 Jakob Johansson. 49. minut 2-0 Jakob Johansson. 56. minut 3-0 Martin Frese. 60. minut 4-0 Gustav Harlev. 74. minut 5-0 Niklas Toft Kristiansen. FCN fik en drømmestart i lørdagens hjemmekamp mod Vejle, da Jakob Johansson bragte tigrene foran allerede efter fem minutters spil. Alligevel gav det ingen ro på spillet, der i resten af 1. halvleg var alt for ustruktureret med for mange boldtab. Det blev straks fra 2. halvlegs start noget bedre. FCN satte sig på kampen og holdt fast i spillet i store perioder. Det gav også hurtigt bonus i form af mål, så kampen reelt var afgjort et kvarter efter pausen. Slutcifrene på 5-0 skyldes en stærk og koncentreret indsats i hele 2. halvleg. – Vi kunne ikke være tilfredse med spillet i 1. halvleg, men vi fik i pausen ændret lidt, så der kom styr på organisationen. Og i 2. halvleg holdt vi helt andeledes godt fast i bolden og skabte mange chancer. 5-0 sejren giver noget selvtillid til holdet til de kommende kampe, siger U/17 cheftræner Kasper Kurland. Både U/17 og U/19 skal en tur til Randers på lørdag.