Ólafur: Vi skal fortsætte det hårde arbejde

Kategorier

Ólafur: Vi skal fortsætte det hårde arbejde

Efter sejren mod OB ligger FC Nordsjælland nr. 2 i Superligaen, og islændingen lægger vægt på, at det netop nu er vigtigt at fortsætte og huske på, hvad der har bragt holdet så langt.

Ólafur Kristjánsson kunne se sit hold hente en vigtig 2-1 sejr over OB mandag aften i Farum Park, og det var derfor en tilfreds cheftræner, der evaluerede kampen sammen med FCN TV. – Jeg synes OB gav os en svær kamp, der blev meget fysisk. Men vi løste det godt, selvom vores boldomgang var en anelse tung i specielt første halvleg. FC Nordsjælland indtager den øjeblikkelige andenplads i Superligaen, og selvom, det er noget, islændingen glæder sig over, er det også vigtigt at holde begge ben på jorden. – Man kan ikke bruge placeringen lige nu til så meget, hvis den ikke holder hele vejen. Men det giver selvfølgelig et godt fundament at arbejde videre ud fra. Nu skal vi bare fortsætte og huske på, hvordan vi er endt her.