Hebo elsker Superliga-livet

Kategorier

Hebo elsker Superliga-livet

Mathias Hebo Rasmussen blev rykket op i Superliga-truppen i sommers, og den talentfulde midtbanespiller er rigtig glad for den udfordring og nye tilværelse, som det har ført med sig.

Det er endnu ikke blevet til Superliga-minutter for Mathias Hebo Rasmussen, men livet som professionel fodboldspiller er noget, han sagtens kan affinde sig med: – Det er super fedt. Jeg føler mig meget heldig og er meget taknemmelig. Det er fedt bare at stå op om morgenen, spise noget morgenmad, børste tænder, tage lidt voks i håret og så bare tage til træning. I efteråret er det blevet til fem pladser på bænken i Superligaen, og i de seneste tre kampe har Hebo været udtaget til alle tre: – Det er vel et udtryk for, at jeg er kommet lidt mere med i overvejelserne, og at jeg har steppet lidt op på det sidste, hvilke jeg også selv synes. Men jeg er meget tålmodig og kæmper bare til træning hver dag.