Furesø samles til kamp i Farum Park

Kategorier


Det kan blive en rigtig festaften mandag 29. september, når OB kommer på besøg i Farum Park.

Furesø samles til kamp i Farum Park

FCN er med i toppen af Superligaen, og mandag kl. 19.00 mod OB kan hele kommunen være med til at fejre det på Danmarks bedste hjemmebane

Tag i Farum Park mandag aften og få en fodboldoplevelse sammen med din nabo. FCN byder til Superligakamp mod OB kl. 19.00, og fokus i den kamp er samling for hele Furesø kommune omkring regionens hold i toppen af dansk fodbold. FCN har fået en fantastisk flot sæsonstart og er med helt fremme i front af Superligaen efter otte spillerunder. Det giver mulighed for at mærke en opbakning, som da FC Nordsjælland for kun godt to år siden vandt det danske mesterskab og sølvmedaljer året efter. Nu kan Farum Park igen byde på topfodbold og underholdning af højeste karat. Det skal markeres med fællesskab og feststemning på tribunerne. Til kampen mod OB mandag aften kl. 19.00 har FCN været ude med specielle invitationer til alle børn i kommunens skoler. Også de mange lokale fodboldklubber er gået i aktion for at aktivere medlemmerne til at bruge de Ungdomskort, de alle har som samarbejdsklubber med FC Nordsjælland. Kampen vil nemlig også blive brugt til at markere og hædre lokale sportspræstationer. Borgmester Ole Bondo Christensen vil være til stede og med til ved hyldesten af kommunens sportsudøvere i pausen. FCN slog i sidste hjemmekamp førerholdet fra FC Midtjylland, og kan FCN også vinde over OB, kan tigrene måske rykke helt i front for Superligaen. Fodboldunderholdningen i Farum Park har været helt på toppen i flere sæsoner nu, og faktisk har FCN Danmarks bedste hjemmebane gennem mere end tre sæsoner. Ingen klubber har hentet flere point foran eget publikum end FC Nordsjælland. I denne sæson har FCN vundet tre af de første fire hjemmekampe og scoret to mål i snit pr. kamp, så der er næsten både garanti for mål og superunderholdning. Vær med til feststemningen i Farum Park mandag aften og få noget at snakke med din nabo, kollega eller klubkammerater om. Har du endnu ikke købt billet til kampen FCN-OB mandag aften gælder det om at gå online og sikre din plads HER