Værd at vide før dagens kamp mod Esbjerg

Kategorier

Værd at vide før dagens kamp mod Esbjerg

FC Nordsjælland spiller i dag kl. 17:00 mod Esbjerg i Farum Park. Her er lidt statistiske vinkler på den spændende hjemmekamp.

VIDSTE DU AT… …FCN har mødt Esbjerg 33 gange tidligere i Superligaen, og det har givet 12 sejre til tigrene, 6 kampe er endt uafgjort, mens vestjyderne står med 15 sejre. 19 af kampene er spillet i Farum Park, og her er det et meget lige facit med 8 sejre til hver klub og 3 uafgjorte kampe. …det er FCN, der har revanche til gode, idet Esbjerg vandt det seneste møde i Farum Park i april med 1-0. Dermed stoppede Esbjerg også en imponerende klubrekord for FCN, der inden den kamp havde scoret i 26 Superligakampe i træk på hjemmebane. …siden den kamp har FCN igen scoret i hver eneste hjemmekamp, så der er næsten garanti for mål at glæde sig over som FCN-fan og tilskuer i Farum Park …to af Esbjergs spillere har en fortid i FC Nordsjælland. Det er Emil Lyng (½ års lejeophold i foråret 2011) og Michael Jakobsen (½ års lejeophold i efteråret 2013). Af FC Nordsjællands spillere har Martin Vingaard en fortid hos Esbjerg, hvor han spillede fire sæsoner frem til 2008, hvor han skiftede til FCK. …Esbjergs nyindkøbte Daniel Stenderup fra Brøndby fik debut i vestjydernes Europa League kamp i torsdags og i dag kan få sin Superligadebut for det vestjyske mandskab. …der er tilbud om at købe en familiepakke i FCN shoppen til dagens kamp i Farum Park. Læs om det HER.