Storsejr til FCN U/19 over AaB

Kategorier


U/17 måtte nøjes med uafgjort 1-1 men viste store fremskridt i forhold til første kamp.

Storsejr til FCN U/19 over AaB

Hele 6-0 kom sejrscifrene til at lyde på efter en forrygende 2. halvleg i Farum Park for FCN U/19, mens U/17 spillede 1-1 med AaB

U/19 Liga: FCN-AaB 6-0 (1-0)
Mål: 10. minut 1-0 Souheib Dhaflaoui. Assist Christian Køhler. 48. minut 2-0 Oliver Miltoft. Assist Mathias Jensen. 49. minut 3-0 Sander Henriksen. 56. minut 4-0 Oliver Miltoft. Assist Mads Mini. 78. minut: 5-0 Souheib Dhaflaoui. Assist Oscar Hartkopf. 84. minut 6-0  Mathias Jensen. FC Nordsjællands U/19 mandskab vandt “med et sæt” og sendte AaB retur med et æg fra Farum Park lørdag eftermiddag. Efter en rigtig fint spillet 1. halvleg, hvor FCN fortjent førte 1-0 efter en scoring allerede i det 10. minut, gik tigrene nærmest amok i scoringer lige efter pausen. Efter en times spil stod der således 4-0 på tavlen, men det fik ikke de unge FCN-spillere til at slappe af. De fortsatte i samme tempo, så facit blev det knusende 6-0 resultat. Dermed er FCN kommet fra land med fire point for de to første kampe. Cheftræner Morten Karlsen har kun grund til at være tilfreds: – I 1. halvleg satte vi vores spil fint, og vi holdt fast i det, vi er gode til. Og så kulminerede det hele jo i 2. halvleg. – Kæmpe ros til alle drengene for at vise, at de vil vinde og at de holdt fokus, selv om vi kom så meget foran. Det er nogle ydmyge drenge, der er villige til at knokle for det, siger Morten Karlsen. Næste opgave for FCN U/19 er pokalkamp onsdag aften i Frederikssund. U/17 Liga: FCN-AaB 1-1 (0-0)
Mål: 41. minut 1-0 Jakob Johansson. 61. minut 1-1. FCN U/17 spillede en fin kamp med stor disciplin på holdet, og tigrene kunne godt være kommet i front i 1. halvleg, men føringsmålet lod vente på sig til lige efter pausen. Så var det til gengæld også værd at vente på, for det var en helt vild scoring, hvor bolden blev kørt rundt med 34 afleveringer, fra den blev givet op, til den lå i nordjydernes mål med Jakob Johansson med sidste fod på bolden. Desværre holdt føringen ikke hjem, da FCN midt i 2. halvleg lavede en fejl i egen forsvarszone og prompte blev straffet med en udligning. Cheftræner Kasper Kurland havde dog meget at glæde sig over: – Det var en meget bedre præstation af hele holdet end i premieren. Det er dejligt at se, at drengene allerede har rykket sig på så kort tid, og så var målet jo nærmest uhørt flot, lyder det fra Kasper Kurland.