Billetter til FCM og OB også i salg nu

Kategorier


Køb din billet til de kommende oplevelser i Farum Park. (Foto: Rie Neuchs)

Billetter til FCM og OB også i salg nu

FC Nordsjællands kampe i Farum Park mod FCM og OB er nu også fastsat, og der er allerede i dag åbnet for billetsalget

Der er fuld fart på billetsalget til braget hjemme mod Brøndby søndag 31. august kl. 17.00, og interessen for den kamp er så stor, at meget peger i retning af en udsolgt Farum Park. FC Nordsjælland har nu også modtaget det endelige spilletidspunkt for de kommende hjemmekampe, mod topholdet FCM søndag 21. september kl. 19.00 og mod OB mandag 29. september kl. 19.00. Disse to kampe er derfor også straks sat i salg. Køb billet til de kampe allerede nu ved at klikke HER. Ligesom den næste hjemmekamp mod Brøndby, bliver også opgøret mod FCM super interessant. Midtjyderne er jo kommet susende ud af startblokken akkurat som i sidste sæson og fører Superligaen, men FCN er lige i hælene og plejer at have godt fat i ulvene i Farum Park. Det kan blive en højintens topkamp. FC Nordsjælland har hentet 10 point i sine første fem kampe. Det er den bedste sæsonstart siden 2006, og truppen sprudler af selvtillid og spillelyst. Dertil kommer, at FCN i Uffe Bech har Superligaens topscorer, og tigrene har vist høj kampmoral ved at vinde tre kampe efter at have været bagud undervejs. Det har været ren ”Farum Forlystelsespark” over de to første hjemmekampe i denne sæson, hvor FCN har vundet 3-2 over både FC Vestsjælland og Esbjerg i nogle målrige dramaer, der har bragt stemningen helt i top i Farum Park ved sidste fløjt. Vil du også have sådan en fodboldoplevelse, kan du altså allerede nu sikre den bedst mulige plads til de næste tre hjemmekampe. Husk: Ved onlinekøb sparer du også 20 kr. pr. billet i forhold til køb på selve kampdagen.