FCN fandt sit spil mod Lyngby

Kategorier


Søren Christensen er tilbage efter sin lange skadespause og spillede næsten en time for fuld tryk.

FCN fandt sit spil mod Lyngby

Desværre stod effektiviteten ikke mål med chancerne, så det blev ved 1-0 på Lindbergs hovedstødstræffer

FC Nordsjælland vandt lørdag den sidste træningskamp 1-0 over Lyngby i Farum Park, hvor det allerede på fredag går løs igen for alvor mod FC Vestsjælland i sæsonpremieren. Og bedømt på spillet var det en særdeles lovende generalprøve på Superligakampen om knap en uge. FCN fandt sit vante sikre pasningsspil frem mod Lyngby, der slap alt for billigt fra kampen. Tigrene krydrede nemlig ikke det gode og opfindsomme spil med en tilsvarende effektivitet foran mål. FCN producerede chancer i hobetal, og det burde have resulteret i en sejr på mindst fem seks mål. Men der blev sløset alt for meget i afslutningerne, så FCN måtte nøjes med en smal 1-0 sejr på det mål, Kristian Lindberg stod for i det 40. minut, da han steg til vejrs og headede et præcist indlæg fra Joshua John i kassen. FCN havde mod Lyngby fokus på at få lagt presspillet de rigtige steder på banen og i et kordineret pres, og det ser virkelig ud til at være på vej mod det ønskede. Meget ofte generobrede tigrene bolden højt på banen og fik med hurtigt omstillingsspil skabt målchancer. Forsvaret med Mtiliga og Mario Ticinovic som backs og Gregor/Runje centralt fungerede stabilt, og kun to gange i hele kampen lykkedes det Lyngby for alvor at skabe noget farligt, som David Jensen i målet begge gange afværgede. “AC” spillede disciplineret og med gode indgreb på den bagerste midtbane, mens Vingaard og Søren Christensen stod for støtten til de tre i front, Josh, Lindberg og Bech. Der er speed på begge kanter, og Lindberg viste for anden kamp i træk farlighed som matchvinder. Alt i alt lovende før Superligapremieren på fredag kl. 18.30 i Farum Park mod FC Vestsjælland. Kom og vær med, når et nyt kapitel i FCN-historien starter med Ólafur Kristjánsson som ny cheftræner. FCN har nedsat billetprisen til en rund 20’er for både voksne og børn ved køb af billet online HER. Træningskampen minut for minut: 4. minut: Lindberg tæt på med et skud
6. minut: Uffe Bach spillet flot fri af Joshua John, men bliver tacklet i skudøjeblikket.
9. minut: FCN erobrer højt og Uffe Bech får skudchance foran åbent mål, men Lyngby-keeperen når lige tilbage og blokerer på selve målstregen.
16. minut: Skud af Josh lige forbi mål.
17. minut: Vingaard tager chancen langt udefra, og bolden suser tæt over mål.
18. minut: Lyngbys Patrick Mortensen får trykket af fra nært hold, men David Jensen dykker ned i skuddet og holder bolden.
40. minut: 1-0 Mtiliga spiller Joshua John dybt, og hollænderens indlæg fra baglinjen header Lindberg kontrolleret i nettet ved foden af den ene stolpe.
42. minut: Lindberg får en god skudchance men er ikke træfsikker.
47. minut: Lyngbys David Boysen sender et frispark mod trekanten, men David Jensen når helt derud og parerer.
60. minut: Efter et langvarigt og voldsomt pres bliver bedste forsøg et skud af Lindberg lige over Lyngby-målet.
68. minut: Josh slipper helt fri i feltet på indlæg fra Bech, men han rammer bolden helt skævt, så der ingen fart kommer i afslutningen.
69. minut: Indskiftede Kim Aabech spilles til en friløber af Nordstrand, men alene med målmanden er Aabech ikke kold nok i afslutningen.
69. minut: Vingaard skyder tæt forbi.
74. minut: Kim Aabech header lige over på indlæg fra Nordstrand.
80. minut: Et lumsk skud fra Kim Aabech sniger sig lige forbi bagstolpen. Lagde du mærke til at der var tætpakket på A-tribunen som aldrig før til en træningskamp i Farum Park. Udover de vante tilskuere til træningskampe var der nemlig også ca. 300 unge amerikanske fodboldspillere, der i denne tid holder sommercamp i Farum Park. Matchfacts for træningskamp lørdag 12. juli: FCN-Lyngby 1-0 (1-0)

Mål:
40. minut: 1-0 Kristian Lindberg, assist Joshua John Nordsjællands startopstilling og indskiftninger: David Jensen
Mario Ticinovic (77. minut Andreas Maxsø)
Ivan Runje
Pascal Gregor
Patrick Mtiliga
Anders “AC” Christiansen
Martin Vingaard (85. minut Kamal Issah)
Søren Christensen (54. minut Kim Aabech)
Uffe Bech (72. minut Emiliano Marcondes)
Kristian Lindberg (62. minut Morten Nordstrand)
Joshua John (85. minut Mikkel Jensen)