Sæsonkort: Gentegningen er gået strygende

Kategorier

Sæsonkort: Gentegningen er gået strygende

Interessen for at købe sæsonkort til næste sæson har været imponerende flot. Ved kampagneperiodens slutning 1. juni har rigtig mange forlænget og nye er kommet til.

Hvis du ikke nåede at købe sæsonkort til 2014/15 sæsonen i kampagneperioden, kan du stadig nå det til favorable priser, der nu er 1499 kr. for voksne og 999 kr. for børn. Sæsonkortet sikrer dig en fast plads til alle FC Nordsjællands hjemmekampe i Superligaen og i DBU Pokalen i sæsonen 2014/15. Det er mindst 17 kampe og med lidt lodtrækningsheld kan du få op til 20 kampe med på kortet. Du sparer altså som minimum 625 kr, hvis du blot ser alle Superliga-kampene, og samtidig får du en række fordele. Den nye sæson tegner igen meget spændende og har første spillerunde 18.-21. juli, så det gælder om at få fat i sæsonkortet og være klar fra start. De to oprykkere er nu fundet, og der bliver gensyn med Silkeborg i Superligaen samt et helt nyt bekendtskab med Hobro i landets fornemste fodboldrække. Kampprogrammet er endnu ikke på plads, men det kommer nok snart, så hold øje med, hvornår første kamp i Farum Park skal spilles. Vi bringer kampene her på fcn.dk så snart, programmet bliver offentliggjort. Vi genstarter salget af sæsonkort tirsdag 3. juni , og sæsonkortet 2014/15 indeholder:

• Fast plads til alle hjemmekampe i Superliga og Pokalturnering
• Invitation til én udebanetur
• Invitation til special-events kun for sæsonkortholdere
• Eksklusive nyheder og tilbud via FCNews

Ligesom sidste år vil det være muligt at købe sæsonkort i sektion A4, A5, C4 eller på D-tribunen.
Du kan selvfølgelig også købe en ny plads i stedet for at forny den plads, du har i dag. Du kan se en oversigt over alle ledige sæsonkortsæder lige HER Sæsonen 2014/15 er starten på et nyt og meget spændende kapitel i FC Nordsjællands historie, og vi glæder os til at se dig på tribunen, hvor vi sammen kan skrive historien:  VI ER FC NORDSJÆLLAND – VÆR MED!